Lærling i Demskov
Fællesskab & faglighed

DEMSKOV-EL

“Hos Demskov vægter vi det faglige fællesskab blandt lærlinge meget højt. Vi skal være en arbejdsplads, som lærlinge såvel som svende kan lide at være en del af, og hvor de bliver udfordret fagligt og finder et socialt fællesskab.”

Peter Mortensen, Serviceleder

En arbejdsplads med fokus på faglighed og fællesskab

Elektrikeruddannelsen er en spændende uddannelse med mange muligheder, og hos DEMSKOV EL har vi et ønske om at styrke uddannelsesmiljøet både fagligt og socialt.

DEMSKOV tilbyder årligt lærepladser til cirka tre-fire velmotiverede og dygtige unge. Det betyder, at vi altid har cirka 16 elektrikerlærlinge under uddannelse. Vores lærlinge fordeler sig på vores afdelinger DEMSKOV GRØN og DEMSKOV EL.

En uddannelse som elektriker i DEMSKOV giver gode karrieremuligheder både i vores virksomhed og i branchen som helhed. Vi har flere medarbejdere, som er blevet i firmaet efter endt uddannelse, og vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor lærlinge ønsker at blive.

Faglighed

Vi stiller høje krav til vores lærlinge, men det vi prioriterer højest er motivationen til at lære og være en del af en arbejdsplads. Grunduddannelsen til elektriker kommer gennem skolen, men hos Demskov får vores lærlinge muligheden for at sætte teori og praksis sammen, og derigennem få styrket deres faglige kompetencer.

Hos DEMSKOV vil du som lærling komme ud for alle typer af elektrikeropgaver, og du vil fra start af blive kastet ud i de forskellige opgaver. Naturligvis under opsyn af dygtige svende, som hjælper og guider dig igennem. Vi arbejder under mantraet “tillid under ansvar” og vi sørger for at give plads til, at du kan lære og udvikle dine evner.

Som lærling bliver du anset for at være medarbejder på lige fod med vores udlærte svende, og vi stiller derfor samme krav til dig, som vi stiller til vores svende. Naturligvis inden for rammerne af dine kompetencer og dit uddannelsesniveau.

Hos DEMSKOV vil du som lærling blive mødt af høj faglighed, forventninger til din indsats og mulighed for at videreudvikle dine kompetencer. Vi stræber efter at følge dig til dørs i forhold til din uddannelse, og ser os selv som din faglige sparringspartner.

Fællesskab

Hos DEMSKOV har vi oprettet et lærlingefællesskab, hvor målet er, at der hvert år skal afholdes flere sociale arrangementer, hvor vi for eksempel tager på leverandør- eller fabriksbesøg.

Formålet med lærlingefællesskabet er at fastholde vores lærlinge og give dem et unikt fællesskab til faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter at støtte vores lærlinge i deres uddannelse gennem sparring og feedback fra koordinator og ledelse samt styrke deres evner til at danne relationer. Med lærlingefællesskabet vil vi forbedre trivsel og tilfredshed hos de lærlinge, der er ansat i DEMSKOV.

Er du interesseret i at blive lærling hos Demskov El eller Demskov Grøn? Send en motiveret ansøgning og dit CV til job@demskov.dk.

Turen går til Argo i Roskilde